Verber

Verben

Verb er en del af tale, der udtrykker en aktivitet, tilstand eller en proces. Verberne er skrevet med små bogstaver og er bøjet for personer og tal. De bruges også i forskellige tider og stemninger, f.eks. nutid/fremtid/datid , konjunktiv/imperativ stemning.

Oftest er verbet placeret på andenpladsen i sætningen, undtagen hvis der er andre verber i sætningen eller sætningen er en bisætning, i hvilket tilfælde ordrækkefølgen udføre af de andre dele af sætningen.

Konstruktion og grupper af verber

Verber er skrevet med små bogstaver
  • Oversættelse
  • Jan går i skole.
  • Oversættelse
  • Jeg skrev en besked til dig.
Bøjning af verbet for person og nummer

Basen (ukonjugeret) af verbet er infinitiv (Infinitiv). For at konjugere et verbum til en person skal der tilføjes et passende suffiks til verbstammen. Eksemplerne viser bøjningen af verbet gehen (verbstammen er geh).

Person gehen (Präsens)
ich gehe
du gehst
er/sie/es geht
wir gehen
ihr geht
sie/Sie gehen
Opdeling af verber i grupper

Det er også almindeligt at opdele verbene i følgende grupper (et verbum kan tilhøre mere end en af følgende grupper):

  • infinitiv (Infinitiv)
  • fuld verbum (Vollverb)
  • hjælpeverbum (Hilfsverb)
  • modal verbum (modalverb)
  • Nuværende participium (Partizip I/Partizip Präsens)
  • Participium (Partizip II/Partizip Perfekt)
  • almindelige verber (schwache Verben)
  • stærke verber (starke Veben)
  • uregelmæssige verber (unregelmäßige Verben)
  • [in] transitive verber ([in] transitive Verben)
  • refleksive verber (refleksive Verben)
  • gensidige verber (reziproke Verben)
  • [u]adskillelige verber ([nicht] trennbare Verben)
Infinitiv (Infinitiv)

Et verbum i sin base, ukonjugeret form (bruges ofte i sætninger med mere end et verb, og i så fald placeres det i slutningen af sætningen).

  • Oversættelse
  • Wolfgang skal studere i dag.
  • Oversættelse
  • Vi ønsker at tage på ferie sammen.
  • Oversættelse
  • Jeg skal snart sove.
Hovedbetegnelse (Vollverb)

Verbum, der kan vises i en sætning alene.

  • Oversættelse
  • Jeg løber.
Hjælpeverbum (Hilfsverb)

Verbum brugt sammen med et andet verbum for at opbygge en sætning i en given tid eller stemning (f.eks. I fortiden eller i den passive stemme). Der er tre hjælpeverber på tysk: haben, sein, werden.

  • Oversættelse
  • Lisa købte en ny cykel.
  • Forklaring
  • Hjælpeverbet haben.
  • Oversættelse
  • Vi gik tidligt hjem.
  • Forklaring
  • Hjælpeverbet sein.
  • Oversættelse
  • Din ordre er under behandling.
  • Forklaring
  • Hjælpeverbet werden i en passiv sætning.

Modale verber vises næsten altid i en sætning med et andet verbum. Det kan bruges alene, men det sker sjældent, og det skal bruges i en eller anden sammenhæng, f.eks. Som en henvisning til forrige sætning. Disse er de modale verbum: dürfen, können, mögen, wollen, sollen, müssen.

  • Oversættelse
  • Jeg vil spise en pizza.
  • Oversættelse
  • 🤔 Kan jeg ryge her? 👉 Nej, det kan du ikke.
  • Forklaring
  • I svaret er verbet dürfen for sig selv, men det refererer til spørgsmålet. Ellers ville "Du kan ikke" i sig selv ikke give meget mening.
Nuværende participium (Partizip I/Partizip Präsens)

Verbumsform med suffikset -d tilføjet til infinitiv. Det udtrykker en aktivitet, der udføres, hvor en anden aktivitet udføres. Partizip I beskriver under hvilke omstændigheder sidstnævnte aktivitet blev udført.

  • Oversættelse
  • Hun forlod rummet grædende.
Participium (Partizip II/Partizip Perfekt)

Verbumsform brugt til at bygge sætninger i bestemte tider/stemninger, f.eks. i datid Perfekt og i den passive stemme. For almindelige verber oprettes formen af ​​Partizip II ved at tilføje præfikset ge- og suffikset -t til verbets basis.

  • Oversættelse
  • Hun bagte en æblestrudel.
Almindelige verber (schwache Verben)

Verber, der har en regulær form i følgende tider: Präteritum (udsagnsgrundlag + -te) og Perfekt (formen af ​​ Partizip II er regulært: ge- + udsagnsordstamme + -t) fx machen - machte - gemacht.

Hvis verbets basis begynder med et præfiks, som ikke får præfikset ge- i Paritizip II, men bortset fra det er bøjningen regulær, så anses verbet også for at være regelmæssig f.eks. besuchen - besuchte - besucht.

  • Oversættelse
  • Jeg boede i Berlin i to år.
Stærke verber (starke Veben)

Verber, der teknisk set har en uregelmæssig bøjning, men den er "mindre uregelmæssig". Deres Partizip II-form slutter med -en i stedet for at slutte med -t, og deres Präteritum-form er uregelmæssig. Oftest kræver deres former for Präteritum, Partizip II en ændring af et eller to bogstaver i udsagnsstammen, f.eks. (a 👉 u, dvs. 👉 ei). fahren - fuhr - gefahren eller bleiben - blieb - geblieben. Derudover tilføjes nogle gange i tidsformen Präsens i tredje person ental (er/sie/es) en umlyd til verbet, f.eks. fahren - er fährt.

  • Oversættelse
  • Jeg vaskede lagnerne.
Uregelmæssige verber (unregelmäßige Verben)

Verber, der har en uregelmæssig spænding fra Präteritum og en uregelmæssig partikel Partizip II.

  • Oversættelse
  • I går var jeg på fødselsdagsfest.
[in] transitive verber ([i] transitive verben)

Transitive verber er dem, der kan henvise til det akkusative objekt (Akkusativobjekt). De kan bruges til at opbygge en sætning med den passive stemme. På den anden side, intransitive verber er dem, der ikke kan henvise til et objekt i den akkusativ akkusativ og kan ikke danne passiv stemme.

  • Oversættelse
  • Jeg spiser en hamburger (passiv: Hamburgeren spises af mig.)
  • Forklaring
  • Verbet essen (at spise) er flydende.
  • Oversættelse
  • Jeg er syg. (Passiv: ikke mulig)
  • Forklaring
  • Verbet sein (at være) er intransitivt.
Refleksive verber (reflexive Verben)

På tysk er refleksive verbum dem med refleksivt pronomen sich (sig selv), som bøjes sammen med verbet for person.

  • Oversættelse
  • Jeg er tilfreds med gaven.
Gensidige verber (gentagelse af Verben)

Verber der beskriver gensidige handlinger. De kan bruges med det refleksive pronomen sich eller med det gensidige pronomen einander (hinanden).

  • Oversættelse
  • Joachim og Lara elsker hinanden.
[u]adskillelige verber ([nicht] trennbare Verben)

Adskillelige verber har et præfiks som kan adskilles fra verbet stamceller og sædvanligvis bevæger sig til enden af sætningen (det er også vigtigt at placere præfikset af en adskillelig verbum korrekt i sin Partizip II-formen). Når det kommer til uadskillelige verber, har de også et præfiks, men det kan ikke være adskilt fra verbstammen.

  • Oversættelse
  • Jeg underskriver en lejekontrakt.
  • Forklaring
  • Verbet unterschreiben har et præfiks unter , men det er uadskilleligt, så præfikset forbliver sammen med verbstammen.
  • Oversættelse
  • Toget kører klokken otte.
  • Forklaring
  • Verbet ab|fahren har præfikset ab , som er adskilt fra verbets base og placeres i slutningen af sætningen.
  • Oversættelse
  • Toget gik klokken otte.
  • Forklaring
  • Verbet ab|fahren har præfikset ab, som er adskilt fra udsagnsgrundlaget og bruges til at bygge formen Partizip II (ab + ge- + udsagnsord + -en 👉 abgefahren).