Substantiver
Verber
Adjektiver
Adverbier
Tider
Tal
Præpositioner
Pronominer
Syntaks
Andet
Verb er en del af tale, der udtrykker en aktivitet, tilstand eller en proces. Verberne er skrevet med små bogstaver og er bøjet for personer og tal. De bruges også i forskellige tider og stemninger, f.eks. nutid/fremtid/datid , konjunktiv/imperativ stemning.
Oftest er verbet placeret på andenpladsen i sætningen, undtagen hvis der er andre verber i sætningen eller sætningen er en bisætning, i hvilket tilfælde ordrækkefølgen udføre af de andre dele af sætningen.
Basen (ukonjugeret) af verbet er infinitiv (Infinitiv). For at konjugere et verbum til en person skal der tilføjes et passende suffiks til verbstammen. Eksemplerne viser bøjningen af verbet gehen (verbstammen er geh).
| Person | gehen (Präsens) |
|---|---|
| ich | gehe |
| du | gehst |
| er/sie/es | geht |
| wir | gehen |
| ihr | geht |
| sie/Sie | gehen |
Det er også almindeligt at opdele verbene i følgende grupper (et verbum kan tilhøre mere end en af følgende grupper):
Et verbum i sin base, ukonjugeret form (bruges ofte i sætninger med mere end et verb, og i så fald placeres det i slutningen af sætningen).
Verbum, der kan vises i en sætning alene.
Verbum brugt sammen med et andet verbum for at opbygge en sætning i en given tid eller stemning (f.eks. I fortiden eller i den passive stemme). Der er tre hjælpeverber på tysk: haben, sein, werden.
Modale verber vises næsten altid i en sætning med et andet verbum. Det kan bruges alene, men det sker sjældent, og det skal bruges i en eller anden sammenhæng, f.eks. Som en henvisning til forrige sætning. Disse er de modale verbum: dürfen, können, mögen, wollen, sollen, müssen.
Verbumsform med suffikset -d tilføjet til infinitiv. Det udtrykker en aktivitet, der udføres, hvor en anden aktivitet udføres. Partizip I beskriver under hvilke omstændigheder sidstnævnte aktivitet blev udført.
Verbumsform brugt til at bygge sætninger i bestemte tider/stemninger, f.eks. i datid Perfekt og i den passive stemme. For almindelige verber oprettes formen af Partizip II ved at tilføje præfikset ge- og suffikset -t til verbets basis.
Verber, der har en regulær form i følgende tider: Präteritum (udsagnsgrundlag + -te) og Perfekt (formen af Partizip II er regulært: ge- + udsagnsordstamme + -t) fx machen - machte - gemacht.
Hvis verbets basis begynder med et præfiks, som ikke får præfikset ge- i Paritizip II, men bortset fra det er bøjningen regulær, så anses verbet også for at være regelmæssig f.eks. besuchen - besuchte - besucht.
Verber, der teknisk set har en uregelmæssig bøjning, men den er "mindre uregelmæssig". Deres Partizip II-form slutter med -en i stedet for at slutte med -t, og deres Präteritum-form er uregelmæssig. Oftest kræver deres former for Präteritum, Partizip II en ændring af et eller to bogstaver i udsagnsstammen, f.eks. (a 👉 u, dvs. 👉 ei). fahren - fuhr - gefahren eller bleiben - blieb - geblieben. Derudover tilføjes nogle gange i tidsformen Präsens i tredje person ental (er/sie/es) en umlyd til verbet, f.eks. fahren - er fährt.
Verber, der har en uregelmæssig spænding fra Präteritum og en uregelmæssig partikel Partizip II.
Transitive verber er dem, der kan henvise til det akkusative objekt (Akkusativobjekt). De kan bruges til at opbygge en sætning med den passive stemme. På den anden side, intransitive verber er dem, der ikke kan henvise til et objekt i den akkusativ akkusativ og kan ikke danne passiv stemme.
På tysk er refleksive verbum dem med refleksivt pronomen sich (sig selv), som bøjes sammen med verbet for person.
Verber der beskriver gensidige handlinger. De kan bruges med det refleksive pronomen sich eller med det gensidige pronomen einander (hinanden).
Adskillelige verber har et præfiks som kan adskilles fra verbet stamceller og sædvanligvis bevæger sig til enden af sætningen (det er også vigtigt at placere præfikset af en adskillelig verbum korrekt i sin Partizip II-formen). Når det kommer til uadskillelige verber, har de også et præfiks, men det kan ikke være adskilt fra verbstammen.