Substantiver
Verber
Adjektiver
Adverbier
Tider
Tal
Præpositioner
Pronominer
Syntaks
Andet
Substantiver på tysk er altid skrevet med store bogstaver. De kan have et af de tre køn: maskulin (Maskulinum), feminin (Femininum) eller neutral (Neutrum). Der er også substantiver, der kun findes i flertalsform, f.eks. die Eltern (forældre). Bortset fra, at substantiver er bøjningsformer til tilfælde, hvor tysk har fire tilfælde: nominativ (Nominativ), genitiv (Genitiv), dativ (Dativ) og akkusativ (akkusativ).
Artiklen definerer køn. Artiklen kan være bestemt (der Mann 👉 manden), ubestemt (ein Mann 👉 en mand) eller det kan være nul artiklen (Männer 👉 mænd).
Der er også substantiver på tysk, der kun har flertalsform. I så fald er den bestemte artikel die , og der er ingen ubestemt artikel.
Substantiver bøjes for tilfældene (ofte bøjes kun artiklen, men undertiden også substantivet).
Maskulinum | Femininum | Neutrum | Plural | |
---|---|---|---|---|
Nominativ | der Mann/ein Mann | die Frau/eine Frau | das Kind/ein Kind | die Eltern/Eltern |
Genitiv | des Mannes/eines Mannes | der Frau/einer Frau | des Kindes/eines Kindes | der Eltern/Eltern |
Dativ | dem Mann/einem Mann | der Frau/einer Frau | dem Kind/einem Kind | den Eltern/Eltern |
Akkusativ | den Mann/einen Mann | die Frau/eine Frau | das Kind/ein Kind | die Eltern/Eltern |
Undtagelser
Nominalisering er skabelsen af substantiver fra verber. For hvert udsagnsord kan der oprettes et tilsvarende substantiv, som har betydningen "at gøre hvad verbet angiver" f.eks. bauen (at bygge) 👉 das Bauen (bygning), lesen b> (at læse) 👉 das Lesen (læse). Så er substantivet simpelthen en infinitiv, der altid har artiklen das.
Nogle gange skal der fjernes noget fra substantivets stamme, inden der bygges flertal. Det sker også, at flertal er simpelthen uregelmæssig.